Forhåbentligt er du som læser, opmærksom på de demonstrationer der foregik i Tyrkiet i sidste uge. Hvis ikke kan jeg hurtigt opsummere hvad der gik for sig i disse dage. Sidste tirsdag døde en 15 årig dreng, som sidste år blev skudt under en demonstration, som han ikke deltog i men som han tilfældigvis var i nærheden af. Efterfølgende var han i koma indtil sidste tirsdag. Den tyrkiske befolkning var selvfølgelig oprevet over dette og demonstrationer spredte sig over flere dele af Tyrkiet, heriblandt selvfølgelig Ankara, hvor jeg bor. Jeg oplevede det først tirsdag eftermiddag, da jeg sad i bussen på vej til workshop og så en kæmpe demonstration foregå i ODTÜ(Det bedste universitet i Tyrkiet, også kendt for at være meget socialistisk), politiet stod ved indgange til campus, klar med tåregas og våben. Senere skulle jeg mødes med nogle venner i Kızılay, hvilket er den mest centrale del af Ankara. Jeg tog derhen direkte efter arbejde og jeg var der derfor en time for tidligt, så jeg drak en kop kaffe på en cafe, hvorefter jeg begav mig hen til det punkt hvor vi skulle mødes. Jeg blev hurtigt opmærksom på, at der var en demonstration igang, eftersom at der var politi overalt, en masse mennesker der råbte og herudover tåregas. Jeg ringede herefter til mine venner, som var på vej hjem på grund af demonstrationen. Jeg skyndte mig ned i metroen, da folk på dette tidpunkt allerede flygtede fra stedet. Da jeg kom ned i metroen gik det hurtigt op for mig at politiet havde spredt tåregas dernede. Alle havde tårer i deres øjne og holdt tørklæde for munden, og jeg mærkede selv tåregassen kort efter. Jeg måtte vente 5 minutter før metroen kom, hvilket måske ikke virker som særlig lang tid, men for mig føltes det som en evighed, grundet ved at det var en lukket område, fyldt med tåregas og jeg var personligt meget chokeret over situationen, og ville væk derfra hurtigst muligt. Jeg endte med at sætte mig ned og prøve at slappe af for ikke at gå i panik over situationen. Heldigvis kom jeg fint derfra, selvom jeg synes det var en temmelig ubehagelig oplevelse.
Jeg er temmelig rasende over den måde primærministeren håndtere ting på her i landet, alt den korruption han skaber, de mennesker han fysisk sårer og alt de rettigheder han tager væk fra befolkningen. Jeg holder meget af Tyrkiet som land og dets befolkning, derfor væmmes jeg ved den måde han regerer landet på. Jeg deler ikke denne historie fordi at det var ubehageligt for mig, men fordi at det er det, som helt normale mennesker udsættes for på grund af at ytrings frihed ikke hører hjemme i Tyrkiet, ifølge Erdoǧan. Om lidt over en uge er der valg i Tyrkiet, og jeg håber virkerlig at AKP partiet ikke vinder og at ting vil ændre sig. Men det kunne ikke undre mig hvis de gør, eller på en given måde formår at snyde sig til stemmerne.
Jeg håber, at du som læser vil dele denne viden med andre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar