Ferie, ferie, ferie og lidt mere ferie!

For nogle uger tilbage var der semester break, og i den andledning var der ikke nogen workshops, ergo havde jeg to ugers ferie, hvilket jeg  benyttede til at rejse lidt rundt i den vestlige del af Tyrkiet med min veninde Adinda. Søndag morgen begyndte hende og jeg at hitch hike til Izmir, hvilket endte med at fungere rigtig fint på trods af masser af regn og vind, som kunne have gjort vores dag meget længere.  Vi mødte på vores vej til Izmir en masse interessante mennesker, som samlede os op. Mest af alt var der et par, der samlede os op, som stod ud af de andre. Manden snakkede engelsk, hvilket gjorde det 10 gange nemmere at kommunikere. De var simpelthen det sødeste par jeg har mødt her i Tyrkiet, virkelig venlige og imødekommende. Vi endte med at vælge at spise frokost med dem, fordi vi så godt kunne lide dem, hvor de ikke ville lade os betale fordi, at vi frivilligt arbejdede i Tyrkiet og derfor ville de gerne give noget igen. Vi endte med at bruge 10 timer i alt på at hitch hike til Izmir, hvilket var en helt okay tid taget i betragtning af, at afstanden mellem Ankara og Izmir er omkring 600 km. I Izmir havde vi valgt at courch surfe, hvilket endte med at blive en virkelig fantastisk beslutning. Vi courch surfede hos the par, som var super flinke, vi snakkede virkelig godt med dem og de var så gæstfrie og gjorde vores ophold i Izmir så meget bedre. En af aftnerene blev vi oppe til kl 2 eller 3, hvor vi snakkede med manden om alt muligt, det var super hyggeligt. Izmir var generelt en virkelig hyggelig by, der var ikke fantastisk meget at se, men byen i sig selv var vær at opleve. Man kan sige, at det ift. Ankara er en mere moderne by og herudover lige ud til vandet, hvilket altid er en fordel. Vi brugte en dag på at se alle de væsentligste ting man bør se, og eftersom det regnede brugte vi eftermiddagen på drikke çay og spille tavla, hvilket lidt er blevet en tradition for os.

Dagen efter at have set Izmir hitch hikede vi til Efes, for at se en masse ruiner. Efes var et rimelig imponerende sted, og det var bestemt  interessant at se det. Vi endte med at bruge en del timer på bare at gå rundt at se området, og jeg kunne skrive en masse med jeg synes at billederne taler godt for sig selv. Efter at have set Efes tog vi til en lille by  nærheden, som hed şerenci, som er kendt for deres frugt vin. Det var et temmelig turist præget området, men vi fik købt nogle virkelig lækre frugt vine, og eftersom at der var god vin, kunne jeg ikke klage. Vejret var desværre rimelig dårligt og det regnede en del, og der er ingen tvivl om at det ville have været mere hyggeligt hvis været havde været godt. Vi hitch hikede tilbage til Izmir samme dag, hvor vi brugte en til nat hos de samme mennesker vi havde courch surfet hos nætterne før. 

Morgen efter valgte vi at bruge lidt mere tid i Izmir, før vi skulle hitch hike videre til Pamukkale, hvor vi så nogle kunst museer, som ikke var super interessante. Da vi begyndte at hitch hike blev vi samlet op næsten lige med det første, hvilket var super godt. Hvad der ikke var så godt var, at de selvfølgelig som mange andre mennesker, der havde samlet os, ikke syntes at vi skulle hitch hike, så de tog os med dem til deres stop, som var et super turist præget område, hvor de ville have vi skulle tage en bus, hvilket vi selvfølgelig ikke havde lyst til. Så vi begyndte at hitch hike igen, hvilket ikke er nemt når du er langt væk fra motorvejen og i et turist præget område. Til sidst var vi rimelig desparate og valgte at køre med en lastbil, hvilket indtil da havde været et no go, fordi lastbiler er super langsomme og for det meste er det folk fra meget lave sociale lag, som kan være lidt underlige eller meget kulturelt langt væk fra en. Det virkede som om, at de var meget flinke i starten, jeg fik forklaret at vi gerne ville på motorvejen og de sagde, at de gerne ville køre os derhen. desværre viste det sig, at det havde været en dårlig beslutning at køre med dem. Manden som sad foran mig begyndte at lægge ekstremt meget an på mig og blev ved med at prøve at få mig til at sidde på hans skød, og tage min hånd. Til sidst endte vi med at ringe til en tyrkisk ven, som forklaret dem, at de skulle sætte os af fordi at jeg var "køresyg". De satte os af, hvorefter at jeg havde brug for en pause fra at hitch hike, efter det som var sket. Efter noget tid bestemte vi os for at hitch hike videre, eftersom at der ikke var andre muligheder, da vi var rimelig langt fra alt. Vi blev samlet op af en mand som virkede rigtig flink i starten, men som heller ikke syntes vi skulle hitch hike, vi endte med at bruge en halv time på at diskutere det med ham, hvorefter at vi sagde at han godt måtte køre os til et busstoppested, eftersom at det havde været en lang dag. Efter det begyndte det er blive meget underligt, fordi at han først efter det spørg os om vi synes han var smuk. Efterfølgende spørg han så om vi vil have sex med ham og han rakte penge ud til os. Vi var rimelig chokerede og svaret selvfølgelig nej, han kørte os herefter stadig til busstopstedet, hvor han blev ved med at vende sig om og røre min kind og sige ting. Det var temmelig ubehageligt og vi var begge super chokerede da vi ankom sad i bussen på vej til Pamukkale, vi sad begge og rystet på grund af de hændelser vi havde haft i løbet af dagen. Jeg var rimelig ked af det over de ubehagelige oplevelser, det føltes meget ekstremt.

Da vi ankom til det hotel hvor vi skulle overnatte, fik jeg det meget bedre, vi drak nogle øl, spillede noget tavla og fik en god nats søvn.

Dagen efter så vi Pamukkale, hvilket var super smukt, og virkelig fedt bare at gå rundt der. Igen har jeg faktisk ikke lyst at beskrive området specielt meget, men jeg vil i stedet opfordre folk til at se billederne, de taler for sig selv. Det var dog det perfekte tidpunkt at komme på, eftersom at det ikke er turist season, men vejret var helt perfekt. Samme dag valgte vi at prøve a hitch hike tilbage, selvom vi begge var rimelig skeptiske efter hændelserne dagen før, og havde bestemt os for at tage den første bus til Ankara hvis vi oplevede det samme igen. Heldigvis var vi super heldige den dag og fandt næsten med det samme en som ville køre os til Ankara, som talte engelsk og generelt var super hyggelig at køre med. Det var rimelig vigtigt for mig at vi havde en virkelig god oplevelse med hitch hiking på vej hjem, for jeg var rimelig oprørt over de to dårlige oplevelser vi havde. Jeg har dog bestemt mig for, efter disse oplevelser at jeg fra nu af kun vil hitch hike hvis der er en dreng med og herudover vil ikke køre med lastbiler igen. Jeg elsker at hitch hike, men jeg vil gerne have gode oplevelser med det og det er bare ti gange mere komfortabelt at rejse med en dreng.

Alt i alt var det en virkelig fed tur, jeg fik set en masse super smukke steder og herudover var det perfekt at rejse med Adinda, fordi at vi på nuværende tidspunkt kender hinanden så godt og herforuden har det super sjovt sammen.