Mit liv i Ankara

Nu er det efterhånden så lang tid siden at jeg har skrevet om, hvordan jeg nu går har det i Tyrkiet. Jeg har det lige for tiden virkelig fantastisk, og det der nok frustrerer mig mest er, at mit EVS projekt slutter om en halvanden måned og jeg vil virkelig ikke hjem. Jeg er så glad for mit arbejde, jeg har nogle virkelig fede projekter for tiden i YFU-Tyrkiet, jeg arbejder på at lave nogle foskellige kurser for frivillige og herudover indfører det samme princip vi har i YFU-Danmark med at man laver aktivitets kalender for det kommende år, for at skabe flere sjove ting for de frivillige der i YFU-Tykiet. Jeg holdt i sidste uge det første arrangement, som var en Valentines dag fest, det var en stor succes, omkring 30 mennesker mødte og det virkede som om alle havde det sjovt. Det næste arrangement vil være et YFU-løbe arrangement, hvorefter vi højst sandsynlig holder en piknik. Der er generelt en del at se til med arbejde, da jeg herforuden også har workshops, men det er virkelig spændende og udfordrende, og det gør det kun bedre at jeg elsker denne form for arbejde. Jeg har herudover bestemt mig for at søge et internship for the National Agency her i Tyrkiet, så jeg kan blive lidt længere og herudover er det en fantastisk mulighed for at lave noget anderledes PR arbejde. Jeg håber virkelig jeg får det, ellers tror jeg at bliver et par uger ekstra og rejser lidt rundt.
Udover mit arbejde har jeg fået en ny flatmate fra Norge, som er super flink og god at arbejde sammen med. Desværre er Kolja min anden tyske flatmate rejst hjem, hvilket er virkelig trist, han har været en af mine bedste venner her i Tyrkiet og det føles rimelig tomt nu hvor han ikke er her. Jeg var super heldig at jeg fik et så godt forhold til ham, det var en smule creepy tiltider,  vi brugte så meget tid sammen at vi til tider rimelig meget vidste hvad den anden tænkte.
Heldigvis har jeg det også super fedt med den norske pige jeg arbejder sammen med nu. Hende og jeg var ude og se en film i går, som var helt forfærdelig men utrolig sjov på grund af det, hvorefter vi tog hen på min ynglings bar her i Tyrkiet og drak nogle øl og chillede. Og jeg ved at min far vil dele denne glæde med mig, de spillede på denne bar en masse Pink Floyd, herunder The dark side of the moon og the wall. Så bliver det ikke bedre. Vi endte med at blive dertil de lukkede grundet den alt for fede musik, så det kan jeg bestemt ikke klage over.
Endeligt kommer der en ny EVS frivillig i næste uge fra Tyskland hun hedder Nadya og er halvt tyrker, så det bliver spændende at møde hende, forhåbentligt bliver det ikke alt for meget at bo 4 piger sammen!

 

Det er vist alt for nu, hav en god weekend!