Bread, Cheese and Jam: On Arrival Training og Bayram

Nu er det vist et stykke tid siden sidst jeg har skrevet, dette skyldes at jeg har været på on-arrival training i Konya, som er et 5 dage langt kursus for EVS volontører, hvor man bliver instrueret i kulturelle forskelle, tyrkisk kultur, hvad EVS er og ikke mindst møder en masse nice mennesker. For mig var der en del af undervisningen, der var mindre relevant eftersom, at det er noget som jeg har kendskab til igennem YFU-Danmarks kulturweekend for unge, der skal på udveksling. Men det er ikke ensbetydende med, at kurset ikke var super givne for mig, det var virkelig fedt at lære mere om tyrkisk kultur og så var det bare nice at møde en masse mennesker, og høre om deres frivilligt arbejde. Det mindede for mig meget om at være sammen med YFU'er, alle var super glade og åbne og vi endte med at have et rigtig godt fællesskab, hvor alle snakkede med alle. Det var derfor også sørgeligt at skulle sige farvel til folk om lørdagen, men jeg skal faktisk besøge nogle af dem i ferien, der starter på fredag, men det vil jeg komme ind på senere. Jeg vil dog lige nævne en pointe fra kurset, som jeg synes var meget interessant og helt klart noget jeg synes folk skal tage til overvejelse. Jeg synes tit, at jeg oplever en stor diskrimination overfor folk med anden etnisk baggrund i Danmark, og jeg undrer mig over hvordan folk kan have en så intolerant tilgang til andre mennesker, som egentlig er ligesom dem selv. Vi snakkede på kurset om, at det starter med at folk har nogle stereotyper, hvilket er uundgåeligt, det er noget vores hjerne skaber, som en beskyttelsesmekanisme. Men mange vælger så at holde fast i disse stereotyper og herigennem dømmer de andre og i sidste ende munder dette ud i diskrimination af en anden person. Den interessante pointe, som vi diskuterede var så at det der egentlig går gjaldt i denne proces er, at mange mennesker ikke accepterer kulturel forskellighed og føler, at de bør være enige med den anden part, men hvorfor det? Det relevante er vel at havde forståelse for den anden parts være måde og acceptere at uenighed vil eksistere på dette punkt. Så jeg vil egentlig bare komme med en opfordring om at skabe dialog med folk inden diskriminationen begynder og prøve at forstå hvorfor den anden parts ageren, og derigennem acceptere den kulturelle forskellighed og stoppe diskrimination.

Tilbage til ferien, fra på fredag af har jeg ferie på grund af Bayram, jeg har her en uge fri. Jeg har været meget i tvivl om hvad jeg ville lave, og egentlig været lidt stresset over at skulle finde ud af det, for jeg vidste, at jeg ikke ville gide at bruge en hel uge, hvor jeg har fri i Ankara. Jeg har så lavet en aftale med nogle andre EVS frivillige, om at rejse lidt rundt, planen var så at jeg skulle komme til Gaziantep, hvor de bor og så ville vi ellers rejse lidt rundt derfra. Det var lige før denne plan var umulig fordi, at det så ud som om at alle busser var udsolgt. Jeg tog så i går ned til Asti station og tjekkede med min ven Denizhan, og jeg havde ærligt talt regnet med, at vi ikke ville finde noget, men det gjorde vi faktisk til sidst! Så jeg rejser til Gaziantep på lørdag og på mandag til Mersin og onsdag tilbage til Ankara. Det bliver super nice og jeg glæder mig virkelig meget til at rejse lidt rundt.