onsdag den 30. oktober 2013
Lærer udvekslingsophold for Tyrkiet og Tyskland
Igår brugte jeg det meste af dagen på et hotel, hvor jeg fortalte en masse lærer fra henholdsvis Tyrkiet og Tyskland om mit udvekslingsophold i USA og herudover om mit internship her i Tyrkiet. Selve udvekslingsopholdet for disse lærer var ment til at give dem et større aspekt, ift. forskellige former for undervisning og skolesystemer i forskellige lande og kulturer. Herudover at overveje, hvad den ideelle skolegang for unge er. Hertil var der et modul i deres træning i løbet af den dag om langtidsvarende udvekslingsophold for unge. Dette modul forløb således, at vi opstillede to border, hvor jeg sad ved det ene og Denizhan sad ved det andet, hertil kunne folk komme og spørge os om hvad end de ville. Det var for mig super interressant at snakke med lærerne og fortælle dem om mine oplevelser her i Tyrkiet og mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA og herigennem også det frivillige arbejde jeg har lavet for YFU-Danmark. Jeg endte også at have nogle virkelig spændende diskussioner/samtaler med både tyrkiske og tyske lærer om kulturelle og religiøse forskelle, og om hvordan man bedst muligt kan modarbejde diskrimination og intolerance mellem forskellige kulturer. Jeg fortalte hertil om mine kulturelle sammenstød her i Tyrkiet, dvs. oplevelser hvor jeg havde meget svært ved at forstå tyrkers ageren og herunder kropsprog. Det var virkelig lærerigt for mig at snakke lærerne og jeg føler at mange af de ting jeg snakkede med dem om er noget, som jeg kan tage til mig og benytte under workshops. Det var generelt bare en virkelig fed oplevelse, som jeg lige ville dele!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar