Du undrer dig nok over min besynderlig titel, eller måske gør du ikke og i sidste ende er det bare mig, der gerne vil have dig til det, så jeg kan skrive en masse ligegyldig ting om det. Okay det var ikke pointen, men jeg synes ofte det er svært at finde nogle egentlig relevante titler til mine oplæg, så jeg tror at jeg, i stedet for altid at prøve at komme op med en titel der opsummerer mit indlæg, vil prøve at finde nogle interessante citater i stedet. Det er jo ti gange sjovere, eller måske ikke, men det er trods alt min blog så jeg kan gøre hvad der falder mig ind. Jeg valgte dette citat af C.S. Lewis, fordi jeg synes det er så evig sandt, de øjeblikke hvor man levet i nuet, er i al sandhed de tider hvor man nærmer sig evigheden. At bestræbe sig på at leve ved det punkt, hvor nuet eksisterer, er nok et af de mest essentielle og uopnåelig mål et menneske kan have, i følge mig. Som individer, stræber vi efter at rører evigheden, men ofte med de forkerte metoder, som dannes ved at vi ofte søger de forkerte steder. Men lykken, evigheden og ens eksistens er tre så komplekse koncepter, at de må findes i det punkt, hvor det er sværest for mennesket at eksistere, nemlig nuet. Og hvad har dette så at gøre med mit internship her i Tyrkiet, spørger du nok dig selv, som læser. Og til det vil jeg svare, at det har alt med det at gøre. Jeg har været så heldig at have denne helt fantastiske mulighed for at bo og arbejde her i Tyrkiet i 7 måneder, uden mange udgifter og med en unik mulighed for at lærer den tyrkiske kultur at kende, og arbejde med nogle virkelig interessante unge mennesker. Hvis jeg ikke bestræbte mig efter er leve i nuet, ville jeg i al sandhed kunne kalde mig selv et fjols, for jeg oplever så meget, som ikke mange mennesker har muligheden for at gøre, og det bør ikke blive taget forgivet. Og de dage, hvor jeg er gladest hernede er de dage, hvor jeg lever uden meget bekymring for dagen før og efter, men prøver at få det meste ud af dagen i dag. Så dette er måske også en opfordring til dig som læser, at prøve engang i mellem at gøre det samme. Inden jeg begynder at fable alt for meget om eksistens, vil jeg afslutte emnet med en af mine ynglings citater og ikke kommentere videre på det:
”Men dagen i dag var ikke ’måske’
den var der
og så var den væk.
Derfor var dagen i dag den bedste.”
Hvis vi tager et skridt væk fra alle mine eksistentielle tanker og kigger på hvad der ellers sker i mit liv, kan man sige meget det samme som altid. I søndags havde vi seks tyske udvekslings studenter på besøg til jule hygge, hvor vi havde stjålet det plastik jule træ, som længe har stået på YFU-kontoret og samlet støv. Herudover pyntet lidt op i vores lejelighed og købt STORT ind til at bage jule småkager og lave gløgg. Vi fik bagt en hel stak småkager, drukket gløgg og selvfølgelig lyttet til en masse jule musik. Det var rimelig hyggelig og en smule alternativt med vores ovn, som er så gammel at man kun kan tænde den og ikke justere temperaturen på nogen måde, men det lykkedes!
Endvidere tager Nicolas og jeg en Weekend til Gazi Antep i denne weekend, for at købe nogle jule gaver og selvfølgelig spise en masse lækker mad, Antep er specielt kendt for deres mad, så det skal nok blive godt. Desværre er det lige så koldt der, som det er her i Ankara, hvilket vil sige omkring små minus grader. Jeg savner allerede det varme vejr!
Det er vist det for nu, så peace out!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar