Okay så i dag har jeg ikke super meget at lave, hvilket er lidt nederen. Nicolas og jeg blev færdig med alle vores workshop programmer i går, så nu skal vores chef bare lige godkende dem og så vil de ellers blive sendt ud til skolerne. Der kommer i alt nok til at gå to uger før vi vil begynde at undervise ude på skolerne, hvilket er jeg synes er lang tid at gå og ikke have så meget at lave. Heldigvis skal jeg på EVS orientation om en uges tid, hvor jeg skal være i fem dage og når jeg så kommer hjem burde der være noget at lave. Jeg tror dog stadig at den næste uge vil blive lang eftersom, at jeg ikke kender så mange mennesker og der heller ikke er så meget at lave. Mine erfaringer er, at man nemmere får hjemve i sådanne situationer, men mine erfaringer er også at man bliver stærkere er at være i sådanne situationer fordi at man selv må gøre en indsats for, at der sker noget. Jeg tror egentlig ikke jeg kommer til at arbejde den næste uges tid, så i stedet tror jeg, at jeg vil bruge den tid, hvor jeg normalt ville arbejde på at research Tyrkiet og finde steder, som kunne være interessante at se inden jeg rejser hjem. Ceren(udtales Jeren), som arbejder på kontoret, som frivillig men rejser hjem om en måned har i dag givet mig hendes nummer så jeg kan kontakte hende hvis jeg har brug for et sted og sove mens jeg er ude og rejse, eftersom at hun vist kender en del rundt omkring i landet. Jeg tror, at Nicolas og jeg skal mødes med nogle andre EVS volontører i morgen og drikke nogle øl. Det glæder jeg mig lidt til, jeg tror generelt det bliver fedt at møde nogle nye mennesker. Ellers kommer jeg helt sikkert til at gøre det når jeg skal på EVS orientation, det glæder jeg mig virkelig til!

Mit midlertidige værelse, som jeg har indtil om en måned.
Lige uden foran vores lejelighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar